■ Netværkstjenester
Du skal være tilmeldt hos en udbyder af trådløse tjenester for at kunne bruge 
telefonen. Mange af funktionerne kræver særlige netværksfunktioner. Disse 
funktioner er ikke tilgængelige på alle netværk. På andre netværk kan det være 
nødvendigt, at du indgår særlige aftaler med din udbyder, før du kan bruge 
netværkstjenesterne. Du kan få vejledning og oplysninger om priser af 
tjenesteudbyderen. På nogle netværk kan der være begrænsninger, der har 
indflydelse på, hvordan du kan bruge netværkstjenesterne. Der kan f.eks. være 
nogle netværk, som ikke understøtter alle sprogspecifikke tegn og tjenester.
Din tjenesteudbyder kan have anmodet om, at bestemte funktioner på telefonen 
tages ud af funktion eller ikke aktiveres. Hvis dette er tilfældet, vises funktionerne 
ikke i telefonens menu. Telefonen kan også være konfigureret specifikt med f.eks. 
ændringer af menunavne, menurækkefølge og ikoner. Kontakt din 
tjenesteudbyder for at få yderligere oplysninger.
Denne enhed understøtter WAP 2.0-protokoller (HTTP og SSL), der kører på 
TCP/IP-protokoller. Nogle funktioner på denne enhed, f.eks. MMS (Multimedia 
Messaging Service), browseren, e-mail-programmet, chatbeskeder, kontakter med 
tilgængelighedsstatus, ekstern synkronisering og overførsel af indhold ved hjælp 
af browseren eller via MMS, kræver netværksunderstøttelse af disse teknologier.